Motorskibet Selandia er på den tredje mønt i temamøntserien med skibe som motiv
Det er den tredje temamønt i en serie med skibe som motiv. Mønten præsenteres på museet DieselHouse i København. DieselHouse er bygget op omkring B&Ws dieselmotor fra 1932, der i mange år var verdens største.
Selandia, som B&W byggede for rederiet ØK i 1912, var det første oceangående skib i verden med dieselmotorer. Det markerer overgangen fra dampskibe til motorskibe og blev betegnet som et teknologisk vidunder på sin tid. Arkitektonisk blev det bygget uden dampskibenes kendetegn, de store skorstene.