Møntsættet består af Danmarks møntserie, dvs. 50-øre og 1-, 2-, 5-, 10- og 20-krone præget i 2017.
Mønterne er præget specielt til årets møntsæt og er i højere kvalitet end almindelige cirkulerende mønter.
20-krone erindringsmønt – Regentparrets guldbryllup
Som noget ganske særligt i år medfølger der en 20-krone erindringsmønt i anledningen af Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prins Henriks guldbryllup 10. juni 2017.
Årets møntsæt er designet af Danmarks Nationalbank og er blevet produceret i et begrænset oplag. Mønterne bliver præsenteret i en flot mappe og er en oplagt gave til en særlig lejlighed.